Influenzavaccination for sæson 2019/2020 starter først 1. november

Den gratis influenzavaccination kan først tilbydes fra 1. november, og ikke som tidligere år fra 1. oktober.

Målgrupperne for den gratis influenzavaccination er uændrede. Baggrunden er, at forskning tyder på, at vaccinens effekt aftager efter 2-3 måneder, hvorfor Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut finder, at der med ændret start for influenzavaccination vil være større sandsynlighed for, at de vaccinerede har antistoffer i blodet, når influenzaen rammer i vintermånederne.